Børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse)

Begrebsforklaring:

En undersøgelse af barnet og dets omgivelser, som giver en helhedsbetragtning af barnets situation og adfærd.

Uddybende forklaring:

En børnefaglig undersøgelse (også kaldet en paragraf 50-undersøgelse) er en undersøgelse af barnets:

• Udvikling og adfærd
• Familieforhold
• Skoleforhold
• Sundhedsforhold
• Fritidsforhold og venskaber
• Øvrige relevante forhold

I den børnefaglige undersøgelse vil sagsbehandleren indhente oplysninger fra den unge og familien selv, og desuden kan der inddrages fagfolk, som allerede kender til den unge og familiens forhold (f.eks. lærere, pædagoger og psykologer). Heraf skal der dannes en helhedsbetragtning af barnet, som vil vægte højt i afgørelsen om, hvorvidt barnet skal anbringes uden for hjemmet.

Kommunen er forpligtet til at overveje en børnefaglig undersøgelse, når det på nogen måder antages, at barnet lider under utilstrækkelig omsorg og dermed trænger til særlig støtte. Eksempelvis skal kommunen tage en børnefaglig undersøgelse op til overvejelse ved modtagelse af en indberetning. En børnefaglige undersøgelse kaldes for en §50-undersøgelse, fordi den henviser til Servicelovens §50.

Paragraf 50-undersøgelsen kan ende med en begrundet indstilling om, at der skal igangsættes en eller flere hjælpeforanstaltninger. Foranstaltningerne skal løse de problemer og behov, der er afdækket via den børnefaglige undersøgelse.

Hjælpeforanstaltningerne kan bl.a. være:

• Behandling af barnets problemer
• Angivelse af en kontaktperson for barnet eller hele familien
• Anbringelse af barnet uden for hjemmet
• Anden hjælp, f.eks. rådgivning eller pædagogisk støtte

Inden kommunen afgør, hvilke foranstaltninger, der skal igangsættes, skal der udarbejdes en konkret handleplan.