Barnets lov

Begrebsforklaring:

Barnets lov er en lov, der skal prioritere børnenes interesser i tvangsanbringelsessager.

Uddybende forklaring:

Barnets Lov blev vedtaget enstemmigt i 2021 og fik bred støtte fra flere politiske partier, herunder Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Denne enighed understreger det store samfundsmæssige ønske om at styrke børns rettigheder og trivsel. Den nye lov vil officielt træde i kraft den 1. januar 2024.

Loven indeholder flere væsentlige ændringer, der bør styrke børns rettigheder og beskyttelse på flere fronter. En af de mest betydningsfulde ændringer er, at hele søskendeflokken nu skal tages i betragtning, når et barn anbringes. Dette tiltag sigter mod at bevare vigtige familiære forbindelser og sikre, at søskende kan forblive sammen under svære omstændigheder.

Yderligere markerer loven en milepæl ved at give børn partsstatus ved deres 10. år, i stedet for ved deres 12. år. Dette betyder, at børn får ret til at indgive klager over beslutninger, der vedrører dem, tidligere end førhen. Denne ændring er en anerkendelse af børns ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der påvirker deres eget liv. Det styrker også deres selvbestemmelse og mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og behov.

De største ændringer når den nye lov træder i kraft

• Loven sikre at barnets perspektiv skal være udgangspunktet.
• Loven giver mulighed for, at tvangsfjerne børn før de er født.
• Kommunerne bliver forpligtet til at lytte til og inkludere barnet i beslutningsprocessen.
• Undersøgelse af hele søskendeflokken ved anbringelse pga. manglende omsorg.
• Børn får partsstatus fra 10-årsalderen.
• Børn får ret til at sige nej til samvær i visse tilfælde
• Børn får ret til at søge behandling uden forældrenes samtykke ved f.eks. misbrug eller konfliktfyldte skilsmisser.

Børnenes stemmer skal prioriteres

Med Barnets Lov får børn nu også muligheden for at udtrykke deres ønske om at sige nej til samvær med deres forældre i en given periode, især når det vurderes at være til deres bedste interesse. Denne ændring er lavet for at, erkende børns behov for autonomi og respekterer deres følelsesmæssige og psykologiske velbefindende. Hensigten er, at give børn en stemme i beslutningen om deres eget samvær og hjælpe med at sikre, at de ikke udsættes for situationer, der kan være skadelige for dem.

En anden vigtig facet af loven er, at den garanterer børn, hvis forældre for eksempel lider af misbrug eller er involveret i en konfliktfyldt skilsmisse, retten til at søge behandling og støtte fra en civilsamfundsorganisation (NGO) uden at skulle have forældrenes samtykke. Dette sikrer, at børn i sårbare situationer kan få adgang til de nødvendige ressourcer og beskyttelse uden hindringer, der ellers kunne forsinke eller forhindre hjælp.

Det er meningen, at Barnets Lov skal repræsentere en markant udvikling i Danmarks engagement i at beskytte og fremme børns rettigheder. Den skal signalere samfundets dybfølte forpligtelse til at skabe en fremtid, hvor børn og unge har stærkere beskyttelse og en større indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv. Det kan være er et skridt i retning af at sikre, at alle børn får den nødvendige omsorg, støtte og beskyttelse, de fortjener, uanset deres familieforhold eller baggrund.

Det betyder Barnets lov for tvangsfjernelser

Det er svært at komme ind på, hvad den nye barnets lov kommer til at betyde for tvangsfjernelser. Der er lagt op til, at kommunerne og sagsbehandlerne i langt større grad skal lytte til børnenes ønsker og sikrer at søskende beholder deres tætte forhold. Der er dog alligevel grund til bekymring. Flere partier og organisationer har meldt ud, at de trækker deres støtte til den nye lov tilbage, da de frygter at kommunerne kommer til at tvangsfjerne børn for, at spare penge. At fratage børn deres forældre og forældrene forældremyndigheden, må og skal aldrig handle om at spare penge.

Omvendt er den nye lov også lavet med det ønske om, at sikre alle børn uanset deres opvækst og vilkår at blive set og hørt. Man kan derfor også håbe, at loven potentielt kan medvirke til at reducere antallet af tvangsfjernelser, ved at prioritere alternativer, der bedre imødekommer børnenes behov.

Dette kan muligvis medføre, at der i flere tilfælde findes alternative løsninger frem for tvangsfjernelser, når det er muligt at opfylde barnets behov på en mindre indgribende måde. Barnets lov vil også sætte større fokus på samarbejde og inddragelse af børn og deres ønsker i beslutningsprocessen, hvilket kan have en positiv indvirkning på, hvordan tvangsfjernelser håndteres i praksis. Det er dog vigtigt at huske, at implementeringen af loven og dens reelle virkninger først vil blive klar, når den træder i kraft og praktiseres og vi derfor reelt ikke ved hvordan den nye lov kommer til at påvirke forældremyndigheden og tvangsfjernelser.

Alt i alt er det en kompleks problemstilling, der kræver nøje overvågning, offentlig debat og samarbejde mellem myndigheder, organisationer og samfundet som helhed for at sikre, at Barnets Lov opfylder sit formål om at beskytte og fremme børns rettigheder og trivsel og ikke i stedet fratager forældre deres forældremyndighed uberettiget.

En lov, der skal prioritere børnenes interesser ubetinget

I dag er det ofte forældrenes stemmer, der bærer mest vægt. Hvilket desværre kan føre til, at børnenes perspektiver drukner, på trods af at det er børnenes liv, det handler om. Denne tilgang bliver nu vendt helt om og loven skal nu i stedet prioriterer barnets ønsker og behov som udgangspunkt. Der bliver opstillet klare forventninger om, at kommunerne aktivt skal lytte til og inkludere barnet i beslutningsprocessen. Desuden bliver kommunerne forpligtiget til at foretage en grundig undersøgelse af hele søskendeflokken, hvis et barn er nødt til at blive anbragt på grund af manglende omsorg. Det primære fokus er altid barnets velbefindende, for det er det, der er af allerstørst betydning. Og det er det den nye lov især skal være med til at sikre.

Læs mere her.