Processen

Regler ved tvangsfjernelse

Ring til os på tlf.:
38 41 03 60

Tvangsfjernelsesforløbet starter som regel i Børn & Unge-udvalget. Det foregår ved, at I som forældre møder op på kommunen, hvor I enten skal argumentere for, at barnet ikke skal anbringes udenfor hjemmet, eller at det skal hjemgives igen.
Forud for mødet i Børn & Unge-udvalget gør vi meget ud af at have en eller flere tætte samtaler med jer og forberede jer bedst muligt på de spørgsmål, der kommer til mødet.

Vi gennemgår alle de akter, der er i kommunens system og forsøger undervejs at finde de fejl og forkerte beskrivelser, der er af jer som forældre. Det kan også være, at der er dårlige eller forkerte beskrivelser af jeres børn, eller at vi skal finde en ny psykolog med henblik på nye beskrivelser, så sagen fra start bliver fremlagt korrekt i Børn og Unge-udvalget.

Ved mødet i Børn & Unge-udvalget vil vi stille nogle dybdegående spørgsmål til jer og givejer mulighed for at fremlægge sagen fra jeres synspunkt. Vi vil argumentere for jeres sag og forsøge at overbevise medlemmerne i udvalget om, at en anbringelse af jeres børn ikke er det rigtige.

Tvangsfjernelse er altid sidste udvej

Ved tvangsfjernelse af et barn skal kommunen være sikker på, at der ikke er andre muligheder. I forhold til loven er dette afgørende.
Vi oplever desværre ofte, at kommunerne ikke får undersøgt andre muligheder tilstrækkeligt. Der kunne være en mulighed for at foretage ændringer i hjemmet eller tilbyde anden hjælp, så en tvangsfjernelse kan undgås. Vi ved, både fra videnskaben og undersøgelser, at det er af stor betydning, at barnet kan blive hos sine biologiske forældre og ikke skal anbringes udenfor hjemmet. Derfor er det vores højeste prioritet at undgå en tvangsfjernelse.

Gå til næste: Samvær

Tilbage til forrige: Forældrekompetenceundersøgelse