Sådan fungerer processen

Tvangsfjernelse af børn

Ring til os på tlf.:
38 41 03 60
  • Gratis advokatbistand
  • Vi fører din sag helt til tops
  • Vi dækker hele landet

På denne side kan du læse om processen ved tvangsfjernelse af et barn. Step for step tager vi dig med igennem processen, hvor du kan læse mere dybdegående om, hvordan en tvangsfjernelse af et barn hyppigst udvikler sig. Vi ved at denne proces er frustrerende og krævende at gå igennem. Det er vigtigt for os, at du ikke sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål efter at have læst denne tekst. Derfor har vi ydermere udarbejdet videoer passende til hvert step i processen, som du er velkommen til at se igennem. Du kan også vælge at se vores video for hele tvangsfjernelsesprocessen. Selvom størstedelen af processen er ens, så vil processen ved tvangsfjernelse af et barn være en smule forskelligt afhængigt af barnets alder. Se derfor gerne følgende sider, alt efter alderen på dit barn.

 

1) Forældrekompetenceundersøgelse

Ved en forældrekompetenceundersøgelse vil kommunen skulle vurdere jeres evne som forældre. Vurderingen vil ske på baggrund af psykologsamtaler og observationer af jeres samspil med barnet, samt en række andre forhold.

læs mere om Forældrekompetenceundersøgelse her eller se videoen. 


2) Møde i Børn & Unge-udvalget

Ved mødet med Børn- og Ungeudvalget får I mulighed for at tilkendegive jeres holdning til sagen. Vi vil være til stede og bl.a. stille jer spørgsmål for at udrede sagen på bedst mulig vis. Vores opgave er ligeledes at påpege omstændigheder, der bør ligge til grund for Børn- og Ungeudvalget afgørelse og anvise at der eksempelvis foretages mindre indgreb end tvangsfjernelse.

læs mere om Møde i Børn & Unge-udvalget her eller se videoen.


3) Samvær

Ved enhver tvangsfjernelse arbejder vi på, at I som forældre kan få så meget samvær med barnet som overhovedet muligt. Vi tilsigter, at samværet kan foregå inden for hjemmets rammer og ikke som overvåget samvær i lokaler uden for hjemmet, hvilket vi som udgangspunkt ofte ser er et krav fra kommunen.

Læs mere om Samvær her eller se videoen.


4) Afgørelsen

Afgørelsen i tvangsfjernelsessager kan lyde på hjemgivelse eller tvangsfjernelse. I tilfælde hvor afgørelsen lyder på tvangsfjernelse, vil vi, hvis I ønsker det, bringe sagen videre med nye oplysninger, der kan ændre udfaldet af sagen.

Læs mere om Afgørelsen her eller se videoen.


5) Kommuners typiske fejl

Ved sager om tvangsfjernelse ser vi ofte, at kommunen har en tendens til at vurdere sagen og træffe afgørelsen på baggrund af forældede oplysninger. Ved afgørelse om tvangsfjernelse lægger vi ved genbehandling af sagen vægt på at fremlægge oplysninger, der påpeger kommunens fejlagtige vurdering.

Læs mere om Kommuners typiske fejl her eller se videoen.


6) Børnesamtaler

Formålet med børnesamtaler ved en sag om tvangsfjernelse, er at få indblik i barnets trivsel og dets egne synspunkter.  Vi gør meget ud af at samtalerne gennemføres i så trygge omgivelser som muligt, der belaster barnet mindst muligt.

Læs mere om Børnesamtaler her eller se videoen.


7) Barnet har krav på egen advokat

Er barnet fyldt 12 år, vil processen ved tvangsfjernelse være en smule anderledes. Barnet har blandt andet krav på egen advokat i sager om tvangsfjernelse. Judan Advokater har stor erfaring med at repræsentere børn i sager om tvangsfjernelse og sørger for at skabe tryghed og tillid mellem os og barnet.

Læs mere om Krav på egen advokat ved 12 år her eller se videoen.

 

Vi har stor forståelse for, at den udfordring I som familie lige nu går igennem er frustrerende, og danner grundlag for en masse spørgsmål. Derfor kan du her på siden læse mere om de specifikke regler ved tvangsfjernelse, samt om de hyppigste årsager til tvangsfjernelse. Du er desuden altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål. Dette kan du gøre ved at benytte dig af kontaktformularen i højre side.