Begrebsordbog

Lær om de forskellige begreber omhandlende tvangsfjernelse

Børnesamtaler

Begrebsforklaring:

En samtale med barnet, hvor det forsøges at afdække barnets ønsker til blandt andet bopæl og samvær.

Uddybende forklaring:

Hvis du står i den ubehagelige situation, at dit barn måske skal tvangsfjernes, så er det vigtigt, at du har styr på, hvilke rettigheder du og dit barn har rent lovmæssigt. Et af de lovmæssige krav dit barn har er en børnesamtale.

Børnesamtalen forklaret:

Hvornår har mit barn krav på en børnesamtale?

Børnesamtalen sørger for, at barnets perspektiv bliver inkluderet i den samlede vurdering. Alle børn og unge skal tilbydes en børnesamtale – dog kan der være visse faktorer, som alder, der gør, at det er bedre at få barnets perspektiv med på anden vis.

Der er som udgangspunkt ingen nedre aldersgrænse for, hvornår børnesamtaler kan gennemføres, men den vil typisk først blive aktuel i sager med tvangsfjernelse af børn fra 5-6 årsalderen.

Er barnet over 12 år, så har barnet faktisk ret til sin egen advokat, som skal hjælpe med at argumentere for dets ønsker. Hos Judan Advokater gør vi meget ud af at skabe en tryg relation til barnet, så de tør åbne op om deres ønsker i forbindelse med sagen.

Hvordan foregår en børnesamtale?

Når børnesamtalen skal gennemføres, så gøres det af en børnesagkyndig. Det kan eksempelvis være den psykolog, der er med indover sagsforløbet. Psykologen vil underbørnesamtalen typisk tale med barnet i enerum, hvor de prøver at afdække barnets ønsker til blandt andet bopæl og samvær. Samtalen skal foregå på en måde, der tager hensyn til barnets modenhed.

Det er vigtigt, at dit barn føler sig tryg under en børnesamtale

Vi oplever desværre ofte, at børnesamtalerne sker på en uhensigtsmæssig måde, hvor barnet bliver utryg ved situationen, eller at barnets svar bærer præg af, at det ikke har forstået, hvad der bliver spurgt om. Det betyder, at børnesamtalen kan give et forvrænget billede af, hvad barnet faktisk ønsker.

Hos Judan Advokater har vi god erfaring med at repræsentere børn og dermed børnesamtaler i sager om tvangsfjernelse. Vi gør derfor meget ud af at sikre, at barnet føler sig trygt ved gennemførelse af børnesamtaler. Og vi sikrer os, at der gives god tid til at snakke med barnet om, hvad det egentlig ønsker.

Frygter du en tvangsfjernelse af dit barn? Så tag fat i os allerede i dag – vi støtter dig hele vejen igennem forløbet.

Bliv kontaktet af en advokat

Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores advokater